Thursday, September 17, 2015

STOP med at sende kunder væk | Entrepreneur

Click here for the english version.
Er din webshop en labyrint eller lige til?

Er din webshop brugervenlig? Er dit design pænt at kigge på? Giver det dine kunder lyst til at handle eller skræmmer det dem væk? Er det nemt eller en hel labyrint?

Ovenstående er spørgsmål som enhver webshop ejer bør stille sig selv.

Henvender du dig til B2B, B2C og eller B2G, betyder brugervenlighed og design rigtig meget! Er du ligeglad, kan du jo bare lade hver med at læse videre... og fortsætte med at miste kunder.

Der er selvfølgelig forskellige grader for brugervenlighed på de forskellige markeder - Jeg har valgt at fokusere på B2C-markedet, da jeg har mest erfaring med dette. 

Design
Jeg ser så mange webshops, store og små, hvor deres design bare er så gammelt, ser så billigt ud og er fyldt med reklamer fra andre, at det skræmmer og sender kunder væk. Det skaber en kæmpe usikkerhed hos kunden og kan betyde, at hun finder en anden webshop.

Hvorfor har du en webshop, hvis ikke du gider at ligge 5.000 kr. - 15.000 kr., for et bedre design og højere konvertering? Hvilket jo slet ikke er så mange penge.
Det er ligesom at åbne døren til en butik og gå ind i noget med det samme, for der ligger ting over det hele... og derefter finde produkter der slet ikke hører til i butikken.

Brugervenlighed 
Der er så mange der halter bagud på brugervenlighed. Har du nogensinde selv prøvet at lave en test ordre gennem din webshop? Er webshoppen nem at navigere rundt i? Hvor mange steps er der, før en ordre er gået igennem? Er hele processen for kompliceret? Er det nemt at ligge ting i kurven? Kan andre end digselv finde ud af det?

Her er det en god idé at hente folk udefra, til at prøve websitet og få feedback på hvad der virker og hvad der ikke virker. 

One-page-checkout
... Er genialt. Kunden trykker fra varelisten ind på checkout siden og skal udfylde alle sine oplysninger, vælge betalingsmetode, fragt metode og gennemfører ordren. Det hele samlet på en side. Hvorfor vil du have at kunden skal trykke 4-5 gange mere? Og det er jo ikke fordi at der står så meget på hver side, når hun skal igennem flere sider. - Det er bare spild af din kundes tid. 

Kreditkort 
Tag imod alle kreditkort. Ja, det er billigere at udvælge en slags, men så mister du også alle de andre kunder. Det koster selvfølgelig lidt ekstra at tage imod alle, men tænk hvis en kunde er nået helt til checkout-siden, hvor hun skal vælge betalingskort og hendes kort så ikke er der? Så har du lige mistet endnu et salg. Nu koster det jo heller ikke så meget igen, så der er ikke rigtig nogen grund til ikke at tage imod alle kort.

Hos X2Nails webshop, betaler størstedelen af kunderne med dankort, mens meget få betaler med American Express. Dog er ordrene størst ved det sidstnævnte betalingskort. - Det er slet ikke til at forstå at man ikke vil have alle betalingskort i sin webshop.

Reklamer 
Reklamer for andre webshops eller lignende er absolut no-go i en webshop! Et, det ser så grimt ud og to, du sender kunden væk. Ja, hende som lige var ved at bestille noget hos dig eller tilmelde dit nyhesbrev. Hende sender du videre til en anden forhandler og hun kommer nok slet ikke tilbage, da hun glemmer alt om din webshop. 

For motivation, kan du følge mig på instagram @hafsafarooqx2

No comments:

Post a Comment